Ingen varer i kurven.
Skægkræ kommer ikke selv ind udefra. De lever ikke i den danske natur, så de følger med de ting, vi bærer ind i boligen. Den vigtigste vej er papkasser og anden emballage, men de kan også komme med flyttegods og brugte møbler, og fra naboen, hvis du bor i en etageejendom.
Pap giver skægkræ både skjul og føde. De kan klare sig på papir og pap, og voksne skægkræ kan overleve længe uden at spise. Kasser, der har stået på lagre, i pakketerminaler og på paller, er derfor den mest almindelige måde at få skægkræ ind i hjemmet på. Folkehelseinstituttet i Norge peger også på lagre, pakketerminaler, genbrugsbutikker og loppemarkeder som sandsynlige spredningsveje, fordi der er mange varer, som står længe og flyttes rundt.
Pak derfor pakker ud udenfor eller i entréen, og smid pappet ud med det samme. Læs flere råd i Sådan undgår du skægkræ.
Flytning er en klassisk måde at få skægkræ på. Flyttekasser af pap, møbler og ting, der har stået i depotrum, på loftet eller i et minilager, kan have skægkræ med, uden at du opdager det. Mange fund er fra nyere og moderne boliger, hvor der er varmt nok til, at skægkræ trives året rundt.
Tip: Sæt en fælde op i den nye bolig den første uge. Så ved du hurtigt, om der er fulgt skægkræ med i flyttekasserne.
Brug plastkasser med låg, når du flytter eller opbevarer ting, og pak flyttekasserne ud hurtigt. Flytter du ind i et nyt hus, kan du læse mere i Er der flere skægkræ i nye huse?
Når skægkræ først er i en bygning, spreder de sig let. De er små og flade, kan klemme sig gennem meget små åbninger og bruger rørgennemføringer, ventilationskanaler og kabelføringer til at komme fra rum til rum og fra lejlighed til lejlighed. Derfor anbefaler Folkehelseinstituttet at se på hele bygningen og ikke kun på én lejlighed.
Bor du i en boligforening, så sig det til viceværten eller bestyrelsen. En fælles indsats i hele opgangen virker bedre end en enkelt lejlighed alene. Til boligforeninger og erhverv har vi pakker med 24 og 36 fælder.
Ja, men det er ikke den mest almindelige vej. Skægkræ kan gemme sig i tasker, rygsække og tøj fra fx arbejdspladser, skoler, institutioner eller andres hjem. Fordi de er nataktive og ligger stille om dagen, vurderer Folkehelseinstituttet, at risikoen ved ting, der dagligt bæres frem og tilbage, er lav.
Har du købt brugt tøj eller andre tekstiler, kan du lægge dem i fryseren et døgn, før de kommer ind i skabet. Skægkræ kan nemlig gnave i tekstiler af bomuld, hør og silke, hvis de får lov at formere sig i fred.
Nej. Skægkræ har ingen vinger og kan ikke flyve. De løber, og de kan kravle op ad vægge og hen over lofter, men de har svært ved glatte flader. Derfor spreder de sig kun ved at gå gennem bygningen eller med ting, der bliver flyttet.
Skægkræ er nataktive, så man ser dem typisk, når man tænder lyset om aftenen eller om natten. De holder især til:
I modsætning til sølvfisk klarer skægkræ sig også i tørre rum uden vand og afløb. Se forskellen i Skægkræ og sølvfisk: Hvad er forskellen?
Skægkræ formerer sig langsomt. Afhængigt af temperaturen tager det fra 18 måneder til 3 år, før en nyklækket skægkræ er voksen, og en voksen lægger omkring 50 æg om året. Fordi de samtidig gemmer sig om dagen, kan en lille bestand vokse i lang tid, før nogen opdager den.
Den nemmeste måde at få overblik på er at sætte en fælde op i de rum, hvor du har set dem. En faldfælde med lokkemiddel viser, om der er skægkræ, og hvor mange, og den fanger dem løbende. Se også hvor mange fælder du skal bruge.
Nej. Statens Serum Institut skriver, at der ikke er dokumenteret smitterisiko fra skægkræ til mennesker. De gør normalt kun lidt skade i boliger, men de kan med tiden skade papir, bøger og tekstiler, hvis bestanden får lov at vokse. Mange oplever dem først og fremmest som ubehagelige.
Læs hele guiden i Skægkræ: Hvad gør du, når du har dem?
Giftfri fælder med fangstgaranti
Fælderne fanger skægkræ og sølvfisk uden gift. Virker de ikke, når du følger vejledningen, får du pengene retur.
Kilder: Statens Serum Institut, notat om skægkræ (2024) og Folkehelseinstituttet, Skjeggkre (2026).
