Ingen varer i kurven.
Skægkræ er på få år blevet et af de mest almindelige skadedyr i danske hjem. 14 procent af danskerne har set dem i deres bolig, og det gør skægkræ til det næsthyppigste skadedyr efter sølvfisk. Den gode nyhed er, at skægkræ ikke kan leve udenfor i den danske natur. De kommer ind med de ting, vi selv bærer ind, og derfor kan du gøre meget for at holde dem ude.
Skægkræ kan næsten ikke selv komme fra hus til hus. De følger med ting, der bliver flyttet, især:
Bor du i en etageejendom, kan skægkræ også sprede sig mellem lejlighederne gennem rør, kabler og ventilationskanaler.
Åbn pakker udenfor, og læg pappet direkte i den udendørs papcontainer. Det er det vigtigste enkeltråd, fordi skægkræ trives i bølgepap.
Opbevar ting i kælder, på loft og i depotrum i plastkasser med låg. Plast giver hverken føde eller skjulesteder, og glatte sider er svære for skægkræ at kravle op ad.
Ryst og kig brugte møbler, bøger og kasser efter, før du bærer dem ind. Mindre ting kan du fryse eller varme op, som beskrevet længere nede.
Støvsugning fjerner både skægkræ, æg og de smuler og det støv, de lever af. Gå langs fodlister, under møbler og ind i hjørner. Tør hellere gulvet af med en tør moppe end med en våd klud.
Mel, gryn, kiks og dyrefoder skal stå i beholdere med tætsluttende låg. Selv små mængder smuler er nok til at holde liv i en bestand.
Fug sprækker langs fodlister og dørkarme, og tætn huller ved rør og kabler. Så får skægkræ færre skjulesteder og sværere ved at komme fra rum til rum og fra naboen.
Skægkræ er nataktive, så et lille angreb kan gå ubemærket hen i lang tid. Sæt en skægkræ fælde op på badeværelset eller i køkkenet, hvor de oftest viser sig. Fanger den noget, ved du det tidligt, mens bestanden stadig er lille.
I en etageejendom hjælper det kun lidt, at én lejlighed holder dem ude, hvis resten af opgangen har skægkræ. Sig det til boligforeningen eller viceværten, så indsatsen kan omfatte hele bygningen.
Nej, ikke ret længe. Skægkræ er varmeelskende dyr. Ifølge Folkehelseinstituttet i Norge går deres udvikling næsten i stå under 16 grader og stopper helt ved 11 grader, og alle stadier dør, hvis de udsættes for minus 10 grader i et døgn.
Men du kan ikke fryse dem ud af huset. Skægkræ gemmer sig i vægge, gulve og sprækker, hvor temperaturen holder sig højere, og de flytter sig mod varmen, også over til naboen. Slukker du for varmen i frostvejr, risikerer du til gengæld frostskader på rør og bygning. Det hjælper heller ikke at lufte meget ud, for skægkræ klarer sig i modsætning til sølvfisk fint i tør luft.
Ja. Fryseren er en god måde at behandle ting på, som du er bange for har skægkræ med sig, fx bøger, legetøj, puder eller tøj fra en genbrugsbutik. I forsøg hos Silverfish, der udvikler og producerer vores fælder i Norge, døde de fleste skægkræ efter få minutter ved minus 18 grader, og klækkeklare æg overlevede ikke 90 minutter.
For en sikkerheds skyld anbefaler vi:
Der findes ingen undersøgelser, der viser, at lavendel holder skægkræ væk. Det skader ikke at prøve, men det løser ikke et problem. Brug hellere kræfterne på papkasserne, støvsugeren og en fælde.
Så gælder det om at finde ud af, hvor de holder til, og fange dem løbende. Sæt giftfri skægkræ fælder op langs vægge og fodlister i de rum, hvor du ser dem, og bliv ved med at støvsuge ofte. Læs, hvor mange fælder du skal bruge, og hvad du kan forvente, i artiklen Virker skægkræ-fælder? Det ærlige svar. Er hele ejendommen ramt, kan det være nødvendigt at få hjælp fra et skadedyrsfirma.
Man ved ikke præcis, hvor skægkræ oprindeligt kommer fra, men formentlig fra et varmere land. Arten blev første gang registreret i Skandinavien i 2002 og i Danmark omkring 2017. Siden har den bredt sig med pakker, flyttekasser og varer.
Nej, ikke i den danske natur. Skægkræ lever kun indendørs, hvor der er varmt hele året.
Nej. De er ikke giftige og spreder ikke sygdomme. Men de kan gnave i papir, bøger, tapet og tekstiler af bomuld og hør, og mange synes, de er ubehagelige at have i huset.
Langsomt. Det tager fra halvandet til tre år, før et skægkræ er voksent og kan formere sig, og derefter lægger det omkring 50 æg om året. Derfor kan et angreb udvikle sig i lang tid, før man opdager det, men det giver dig også tid til at handle.
Skægkræ er større, mere brunlige og har længere haletråde end sølvfisk, og de kan kravle op ad vægge. Læs mere i Skægkræ og sølvfisk: Hvad er forskellen?.
Kilder: Folkehelseinstituttet, Videncentret Bolius og Silverfish AS.
