Fri fragt ved køb over 600,-
1-4 dages levering
Fangstgaranti eller Pengene Retur
Faktura og EAN betaling
Hjälp
Konto

Sølvfisk

Info: Proverms giftfri fælder virker både til Søvfisk og Skægkræ.
Sølvfisk er IKKE det samme som Skægkræ (selvom de ligner og er i familie med hinanden). Sølvfisk gør ikke skade på dit hjem, selvom mange syntes de er ækle og forbinder dem med noget beskidt. Skægkræ er omvendt skadelige, hvilket du kan læse mere om her.
Sølvfisk kan især godt lide fugtige miljøer, som f.eks. badeværelset. Men vi oplever alligevel at det faktisk er særligt nyere huse de er til stor gene og at det i soveværelser (hvor vi ikke færdes ligeså meget), at der fanges flest.

Begynd og reducer bestanden af sølfisk i dit hjem med det samme. Se vores store udvalg af 100 % giftfri og effektive fælder til bekæmpelse af Sølvfisk her på siden.
Proverm er officiel importør af de effektive og giftfrie fælder med naturligt produceret lokkemiddel fra mærket “Silverfish”.
Produkterne importeres direkte fra Norge hvor det bliver produceret.

Læs mere

Hvilke fælder er de mest effektive til at bekæmpe sølvfisk og skægkræ?

Der findes flere forskellige produkter til bekæmpelse – nogle væsentlig mere effektive end andre. Hos Proverm anbefaler vi en særlig type fældepakke, der dækker langt de fleste behov. Den rækker til bekæmpelse i tre rum i gennemsnitlig størrelse i danske hjem, svarende til en almindelig lejlighed eller et mindre hus.

Vores sølvfisk- og skægkræfælde-starterpakke indeholder:

  • 3 x sølvfisk- og skægkræ-hovedfælde, hvor lokkemiddel og fangstkop benyttes
  • 1 x 30 ml lokkemiddel, som lokker sølvfisk og skægkræ effektivt til fælden, som desuden er fri for gift
  • 9 x fangstkopper, som monteres på sølvfisk- og skægkræfælden og udskiftes, når koppen er fuld af dyr, eller lokkemidlet er udtørret
  • Måleske til korrekt dosering

Indholdet i pakken svarer til tre særskilte fælder, som kan bruges i tre rum, men hvis problemet er meget stort i ét rum, har du naturligvis mulighed for at bruge flere fælder i samme rum. 

Indholdet i fældepakken rækker ca. til et års forbrug i alle tre fælder. Fælderne er udviklet i Norge af førende eksperter, og produktet er 100 % fri for gift og derfor ufarligt for mennesker og kæledyr. På trods af det, er effekten dog meget høj.

Se video om vores fælder til sølvfisk og skægkræ fra Silverfish (norsk)

Hvor lever sølvfisk og skægkræ?

Lune og luftige omgivelser er kendte favoritsteder for sølvfisken. Sølvfisk og skægkræ trives faktisk i sunde boliger, mest i fugtige omgivelser som på badeværelset og i køkkenet. Så de er altså ikke nødvendigvis et symptom på uhensigtsmæssig fugt i din bolig. 

Sølvfisk og skægkræ kan ikke formere sig, hvis der enten er for koldt eller for tørt. Derfor ser vi ikke sølvfisk og skægkræ uden for boligarealer. Sølvfisk og skægkræ foretrækker mørke omgivelser, og derfor ser vi dem ofte pile hen over gulvet og gemme sig i revner og sprækker, når lyset bliver tændt.

Hvad lever sølvfisk og skægkræ af?

Sølvfisk er meget nøjsomme dyr, som ikke spiser særligt meget. I meget ekstreme tilfælde er der set sølvfisk, der kan leve helt op til et år uden føde. Sølvfisken foretrækker sukkerstoffer og stivelse som føde, men de kan også leve af døde insekter og de proteiner, der for eksempel findes i sæberester i brusekabinen eller håndvasken. Sølvfisk kan også overleve ved at spise tapetklister og skimmel- og mugsvampe.

Grunden til, at de kan være til stor gene for samlere, er at de kan fordøje papir. Angreb på papir sker dog kun i lokaler, hvor luftfugtigheden er for høj. Målet for en sulten sølvfisk er de mug- og skimmelarter, som trives i fugtigt papir, og ikke papiret i sig selv. 

Luft ud for at begrænse muligheden for sølvfisk og skægkræ

Når du skal i kamp mod sølvfisk og skægkræ, findes der mange gode råd, der kan hjælpe med at løse dine udfordringer. En god udluftning med gennemtræk i 5-10 minutter om dagen, er med til at sænke luftfugtigheden. Gerne minimum 2-3 gange om ugen.

Du kan også prøve at putte hvide ukogte ris i en skål med et klæde over og placere den steder i hjemmet, som er særlig udsatte, for eksempel i skabe eller skuffer. Risene mindsker hermed fugten og gør det til mindre attraktivt for sølvfisk holde til der. 

Et andet godt råd er at blande et par dråber med æterisk olie med lavendelduft i dit normale rengøringsmiddel. Sølvfisk og skægkræ hader lugten af lavendel, så på den måde kan du holde sølvfiskene og skægkræene på afstand.

Er sølvfisk og skægkræ farlige? 

Sølvfisk og skægkræ er ikke farlige for hverken mennesker eller husdyr. De kan dog forvolde skade på den indvendige side af boligen. Udover at være irriterende og ligge mærkelige steder i huset og være skyld i pludselige chok kan skægkræ spise papir, bøger, tapet og malerier og andre stivelsesholdige ting. 

Men selv om de kan virke meget invaderende for mennesker, udgør de ikke en sundhedsmæssig trussel på nogen måde. Tværtimod lever sølvfisk og skægkræ som sagt gerne i sunde boliger. Til trods for, at de ikke er farlige bør, skal man dog alt smide madvarer ud, hvori der har befundet sig sølvfisk og skægkræ – for en sikkerheds skyld.

Mere om biologiske karakteristika for sølvfisk

Sølvfisken (også kaldet sølvkræ) er en art vingeløse insekter med en længde på 12-25 mm. Arten bærer det latinske navn lepisma saccharina. Sølvkræ tilhører en orden af “urinsekter” kaldet Thysanura, der har eksisteret i mere end 300 mio. år.

Man kan derfor med en vis ret betragte sølvkræ som et slags overvintret fossil eller insekternes svar på den blå fisk.

Hvor længe lever sølvfisken?

En sølvfisk lever 3-4 år, hvilket er en anseelig alder for insekter. Nogle individer bliver endda helt op til 8 år gamle. Sølvkræ kan ved stuetemperatur typisk blive kønsmodne inden for 1 år. Til gengæld lægger en hun sjældent mere end en snes æg i sin levetid. Sølvfiskene skifter ham mellem 1 og 4 gange om året.

Thermobia domestica, også kaldet ovnfisken, forveksles ofte med sølvfisken. Ovnfisken kan blive op til 2 cm lang. Den er grålig med mørke pletter. Thermobia domestica er meget glad for varme og kan leve i lidt tørre miljøer. Men ellers er ovnfisken meget lig sølvkræ.

Se vores opslag omkring test af Silverfish-fælden til bekæmpelse af sølvfisk

Læs meget mere om sølvfisk og skægkræ i vores vidensunivers

 

FAQ: Hyppigt stillede spørgsmål og svar om sølvfisk og skægkræ fælde fra Proverm


Fanger fælderne sølvfisk og andre insekter?

Fælderne er udviklet til at skægkræ (ctenolepsima longicaudata) og er primært testet til dette. Vi har også set at lokkemidlet er effektivt mod sølvkræ (lepisma saccharina) og springhaler (små insekter du typisk finder i jorden i dine potteplanter). 

Vi har også set myre, fluer, museumsbiller, almindelige tyvbiller og skolopendre i fælderne. Det er midlertidig vanskeligt at sige om dette er tilfældigt fangst eller om de bliver tiltrukket på samme måde som sølvfisk. 

Vi har set nogle edderkopper i fælden, men vi har også set edderkopper som opholder sig i nærheden af fælden uden at blive tiltrukket. At fange og bekæmpe skægkræ og springhaler vil under alle omstændigheder fjerne meget af maden for edderkopper og skolopendre.

Hvordan fungerer fælden?

Skægkræ tiltrækkes af lokkemidlet i fælden, klatrer op i fælden og falder ned i fangstkoppen med lokkemidlet. Efter kontakt med lokkemidlet dør skægkræene omgående.

Er lokkemidlet i fælderne farligt?

Lokkemidlet i fælderne er spiseligt for mennesker, men kan indeholde allergener. Det er oliebaseret og kan derfor give pletter på tekstiler ved kontakt.

Hvor bør fælderne placeres?

I første omgang bør fælderne placeres der hvor du har observeret skægkræ. I tilføjelse bør du prioritere de rum som har gode forhold for skægkræ. Dette er rum som er varmere og fugtigere end andre rum, som fx badeværelser, vaskerum og køkken. 

Husk også at skægkræ kan klatre og det kan være hensigtsmæssigt at sætte fælder på loftplader, i nedsænkede lofter og ovenpå skabe. 

Hvor længe kan jeg fange skægkræ med en fældepakke?

Hver fælde kommer med tre fangekopper og tilhørende lokkemiddel. Du skal udskifte lokkemidlet når fælden er tørret ud eller er fyldt med skægkræ eller støv. Hvis du fanger mere end 100 voksne skægkræ, kan fælden være tørret ud. 

På et sted med få skægkræ eller lidt støv, kan fælden stå i et år uden at tørre ud. Støvsugning vil både forlænge, hvor længe hver fælde kan stå, men også reducere fødeforsyningen til skægkræ. Nogle fælder vil samle meget støv og mange skægkræ og have brug for ny lokkemiddel, mens andre kan stå i lang tid uden at have brug for det.

Hvor store er fælderne?

Bunden af fælderne er 12 x 12 cm og de er 3,2 cm høje. Hvis du lægger dem under møbler eller lignende og ikke behøver låget, kan lågets holdere skæres af, så fælden kun er 2,7 cm høj.

Hvor ofte skal jeg skifte lokkemiddel?

Når fangstkoppen er fuld af insekter, fuld af støv eller tørret ud, skal du skifte lokkemidlet. Vi anbefaler at smide opsamlingskoppen ud, men du kan rengøre den og bruge den igen, hvis det ønskes. Ny eller renset fangstkop tilsættes lokkemiddel og lægges i fælden. 

Hvor der er lidt fangst, skal du kun skifte lokkemidlet et par gange om året. Hvor der er stor fangst, kan det være nødvendigt at skifte lokkemidlet en gang om måneden eller oftere.

Hvor længe kan fælderne stå?

Fælderne med låg kan bruges igen og igen. Fangstkoppen skal derimod udskiftes eller have nyt lokkemiddel, når den er fuld af døde insekter, fuld af støv eller er tørret ud. Vi har test, der viser, at fælder med 8 måneder gammelt lokkemiddel, er lige så effektiv som frisk lokkemiddel over en periode på 4 måneder.

Hvor længe skal fælderne stå?

Du bør lade fælderne stå, indtil der ikke dukker nye skægkræ eller sølvkræ op i dem i nogle måneder. Hvis du er for hurtig med at fjerne fælderne, kan bestanddelen blomstre op igen i løbet af et par år. Du kan sætte fælderne op om natten eller i weekenden, hvis du ikke kan have dem stående hele tiden.

Hvordan lugter lokkemidlet?

Lugten er svær at beskrive. Nogle synes det minder om honningkager. Når man åbner en flaske, der har været lukket et stykke tid, lugter det tydeligt at lokkemiddel. Dette er helt normalt. Du vil højst sandsynligt ikke kunne lugte det i fælderne, medmindre du stikker næsen ned i fælden.

Vil der være problemer, hvis jeg har små børn eller husdyr?

Lokkemidlet i fælderne er spiselige for mennesker, men kan indeholde allergener. Lokkemidlet indeholder heller ikke noget, som vides at være farlig for hunde eller katte. 

Fælderne er ikke tætte og lokkemidlet kan lække ud, hvis dyr eller børn leger med dem. Låget presses kun på fælden, hvis du ønsker at låget skal være helt fast, kan dette gøres med plastlim eller du kan smelte lågbeslagene med et strygejern efter låget er sat på. 

Ønsker du at fastgøre fælden til gulvet, kan dette gøres for eksempel med selvklæbende tape eller lignende. Fælderne kan nemt placeres under eller bagved møbler, og fælderne kan placeres på hylder eller loftplader for at være utilgængelige for børn og dyr.

Hvad med robotstøvsuger og at skubbe med en støvsuger eller moppe?

Fælderne er små og lette og kan nemt skubbes rundt. Hvis du placerer fælderne i hjørner og spænder låget godt fast, forbliver de uberørte af robotstøvsugere. Det er muligt at fastgøre dem til gulvet med for eksempel selvklæbende tape eller lignende. Det er også muligt at placere fælderne under eller oven på møbler, inde i skabe eller på loftplader.

Udrydder fælderne alle skægkræ i et hus?

Vi har kunder, som har meldt ud at de er blevet fri for alle skægkræ. Det tager tid at komme af med alle skægkræ med bare fælder, men der bliver markant færre skægkræ og mindre besværligt med god fangst i fælder.

Det vi har set, er at der har været en støt nedadgående tendens i antallet af skægkræ i fælderne og antallet af skægkræ i de bygninger vi har testet i. Fordi skægkræ tager 2 år for at blive kønsmodne, er der en god chance for, at du kan fange alle, der lægger æg og så alle nymferne, før de selv bliver voksne og lægger æg. 

I vores eget hus ser vi nu sjældent kønsmodne skægkræ, og antallet er konstant faldende.

Hvor lang tid tager det, før du mærker et fald i antallet af skægkræ?

Alle huse er forskellige. Men finder man ud af hvor skægkræene bor (oasen) og har mulighed for at sætte nok fælder i dette område, kan man opleve et klart fald efter 1-2 måneder. Kommer der mange ind fra andre boliger eller fællesarealer, kan det tage længere tid.

Det oplevede fald skyldes ikke kun, at mange skægkræ dør. Hvis fælderne er godt placeret, vil mange skægkræ, der ellers ville bevæge sig rundt i huset, i stedet gå ind eller blive i nærheden af fælderne.

Jeg ser flere skægkræ efter jeg har sat fælder

Lokkemidlet er attraktivt for skægkræ, men de finder ikke altid vejen til fælden. Hvis du ser skægkræ i nærheden af fælden, ved du at de bliver tiltrukket og ikke bruger mere tid på at finde føde, når de har lugtet lokkemidlet.

Jeg har brugt fælderne i et stykke tid, og nu ser jeg ikke flere skægkræ

Det er godt! Husk at skægkræ udvikler sig langsomt. Fra det tidspunkt, du dræber den sidste hun-skægkræ (> 1cm), tager det omkring 2 måneder, før æggene, den lagde, klækkes. Derefter går der noget tid før de nyklækkede nymfer begynder at bevæge sig ud på jagt efter føde, og det er her du skal fange de unge skægkræ. 

Du gør derfor klogt i at bruge fælderne i flere måneder, selvom du ikke ser nogen fangster. Du kan reducere antallet af fælde kraftigt og bruge fælderne til detektion. Så ved du hurtigt om du har flere skægkræ tilbage eller om du har fået nye i huset.

Hvis du ved, at en arbejdsplads/skole/børnehave eller lignende har skægkræ, kan du også regne med, at der kommer nye skægkræ. Så det er klogt at beholde nogle af fælderne for at undgå en ny bestand får fodfæste.

Kontakt os

Sølvfisk kan være besværlige at komme af med. Det samme gælder for skærgkræ. Men ikke hvis du ved, hvordan du griber det an på den bedste måde. Derfor er du velkommen  til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at finde det rigtige produkt til bekæmpelse. 

Skriv evt. en mail til os på mail@proverm.dk – så svarer vi dig hurtigst muligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Læs mere
Se åbningstider
Mandag-Fredag 12-16
Kontakt os på 30 70 60 20
Mandag-Fredag 12-16
mail@proverm.dk
Send os en e-mail

Følg os

Copyright © 2024 Proverm ApS
cross