Fri fragt ved køb over 600,-
1-4 dages levering
Fangstgaranti eller Pengene Retur
Faktura og EAN betaling
Hjälp
Konto

Cookies & Persondatapolitik

Senest opdateret 23. oktober 2026

Her kan du læse, hvilke oplysninger vi behandler om dig, når du besøger proverm.dk og handler hos os, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har.

Dataansvarlig

Proverm
CVR: 43088122
Kjellerupsgade 24, 9000 Aalborg
E-mail: mail@proverm.dk
Telefon: 30 70 60 20

Har du spørgsmål om dine oplysninger, så skriv til os på mail@proverm.dk.

Når du handler hos os

Vi bruger dit navn, din adresse, e-mail, dit telefonnummer og indholdet af din ordre til at behandle ordren, sende varen, sende ordrebekræftelse og faktura og hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller vil reklamere. Køber du som virksomhed eller offentlig institution, gemmer vi også CVR- eller EAN-nummer. Grundlaget er, at vi skal opfylde aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).

Ordrer og fakturaer gemmer vi i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de hører til, fordi bogføringsloven kræver det (artikel 6, stk. 1, litra c). Mails og andre henvendelser gemmer vi, så længe det er nødvendigt for at hjælpe dig og for at kunne dokumentere, hvad vi har aftalt.

Opretter du en kundekonto, gemmer vi oplysningerne på kontoen, indtil du beder os om at slette den.

Betaling

Betaler du med kort, Apple Pay eller MobilePay, går betalingen gennem vores betalingsudbyder QuickPay og indløseren Clearhaus. Dine kortoplysninger sendes krypteret direkte til dem, og vi ser dem aldrig. Ved MobilePay behandler Vipps MobilePay også oplysninger om betalingen, og ved Apple Pay gør Apple. Betaler du med EAN, sender vi en elektronisk faktura til det EAN-nummer, du har oplyst.

Levering

For at få varen frem giver vi dit navn, din adresse, e-mail og dit telefonnummer videre til fragtfirmaet. I Danmark er det DAO, og ved levering til udlandet Bring eller UPS. Vi laver fragtlabels i Shipmondo. Henter du selv varen hos os i Aalborg, sender vi ikke oplysninger til et fragtfirma.

Nyhedsbrev og mails efter købet

Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail og dit navn til at sende dig råd om skadedyr, nyheder og tilbud. Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan altid afmelde dig via linket nederst i hver mail. Når du har afmeldt dig, gemmer vi kun det, der skal til for at sikre, at du ikke får flere mails, og for at kunne dokumentere dit samtykke.

Har du købt hos os, sender vi dig mails om din ordre. Vi sender dig også råd om brug af fælderne og en påmindelse, når det er tid til nyt lokkemiddel og nye fangstkopper. Det gør vi som en del af kundeforholdet efter markedsføringslovens § 10, stk. 2, og du kan altid sige nej tak via linket i mailen.

Vi sender nyhedsbreve og mails med Klaviyo. Har du sagt ja til marketingcookies og tilmeldt dig nyhedsbrevet eller klikket på et link i en af vores mails, kan Klaviyo registrere, hvilke varer du ser på proverm.dk, så mailene passer bedre til dig.

Anmeldelser

Efter et køb beder vi dig måske om at anmelde os. Skriver du en anmeldelse på Trustpilot, behandler Trustpilot dine oplysninger efter sin egen privatlivspolitik. Vi viser anmeldelser fra Trustpilot her på siden.

Google Kundeanmeldelser

Når du har handlet hos os, kan du på ordrebekræftelsen få tilbudt at deltage i Google Kundeanmeldelser. Det er frivilligt. Siger du ja, sender Google dig en e-mail med en kort undersøgelse om dit køb, og dit svar kan indgå i Proverms bedømmelse på Google. Siger du nej eller lukker boksen, sender Google ikke nogen undersøgelse.

For at Google kan sende undersøgelsen, får Google oplysninger om dit køb hos os: ordrenummer, din e-mail, leveringsland, forventet leveringsdato og eventuelt varenumre (GTIN). Google er selvstændigt dataansvarlig for de oplysninger, Google modtager, og behandler dem efter Googles privatlivspolitik, som du kan læse på policies.google.com/privacy.

Google kan i den forbindelse placere og læse cookies i din browser eller bruge lignende teknologier som web beacons. Derfor vises boksen kun, hvis du har sagt ja til funktionelle cookies.

Når du besøger siden

Serveren registrerer din IP-adresse og oplysninger om din browser, når du besøger siden. Vi bruger dem til at beskytte siden mod angreb og misbrug og til at vise priserne i den rigtige valuta. Kontaktformularen er beskyttet mod spam med Google reCAPTCHA. Grundlaget er vores legitime interesse i en sikker webshop, der virker (artikel 6, stk. 1, litra f).

Cookies

Vi bruger cookies og lignende teknologier. Første gang du besøger siden, spørger vi, hvad du siger ja til. Nødvendige cookies får kurven, kassen, login, sikkerheden og dit cookievalg til at virke, og dem kan du ikke fravælge. Resten bruger vi kun, hvis du siger ja:

  • Funktionelle: fx tilvalgsboksen til Google Kundeanmeldelser.
  • Statistik: Google Analytics, så vi kan se, hvordan siden bliver brugt, og hvilke varer der er populære.
  • Marketing: fx Google Ads og Meta (Facebook og Instagram), så vi kan måle og målrette vores annoncer, og Partner-ads, som registrerer salg, der kommer fra vores samarbejdspartnere.

Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan altid ændre eller trække dit samtykke tilbage med cookieknappen nederst til venstre på siden. Du kan også slette eller blokere cookies i din browsers indstillinger.

Siger du nej til statistik og marketing, sender Googles værktøjer kun begrænsede signaler uden cookies, fx at der har været et besøg eller et køb (Google Consent Mode). Google bruger dem til at beregne samlede tal.

Når du køber, kan vi også sende oplysninger om købet, fx ordreværdi og en krypteret udgave af din e-mail, til Google og Meta, så vi kan måle, om vores annoncer virker.

Hvem vi deler oplysninger med

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi deler dem kun med leverandører, der hjælper os med at drive webshoppen, og kun det, de har brug for:

  • Hosting: webshoppen ligger på en server hos Hetzner i Tyskland. Vores webbureau Codafweb hjælper med teknisk vedligeholdelse.
  • Mail: one.com (vores mailboks) og Mailgun (afsendelse af ordremails fra EU).
  • Betaling: QuickPay, Clearhaus, Vipps MobilePay og Apple.
  • Fragt: Shipmondo, DAO, Bring og UPS.
  • Nyhedsbrev og mails: Klaviyo.
  • Statistik og annoncer: Google (Analytics, Ads, Tag Manager og Merchant Center), Meta og Partner-ads.
  • Anmeldelser: Trustpilot og Google.
  • Sikkerhed: Wordfence. Vores cookiebanner kører på vores egen server.

Nogle af dem, fx Google, Meta og Klaviyo, har hovedsæde i USA, og oplysninger kan blive overført dertil. Det sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontrakter. Vi giver også oplysninger til myndigheder, hvis loven kræver det.

Sådan beskytter vi dine oplysninger

Siden bruger en krypteret forbindelse (https), og kun de få personer, der driver Proverm, har adgang til kundeoplysningerne. Vi gemmer ikke kortoplysninger.

Dine rettigheder

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og til at få forkerte oplysninger rettet. Du kan også bede os om at slette oplysninger, begrænse brugen af dem eller få dem udleveret i et almindeligt format, så du kan tage dem med til en anden. Du kan gøre indsigelse mod, at vi bruger dine oplysninger til markedsføring, og mod brug, der bygger på vores legitime interesse. Har du givet samtykke, kan du altid trække det tilbage. Det påvirker ikke den behandling, der er sket, før du trak det tilbage.

Skriv til mail@proverm.dk, så svarer vi inden for en måned. Nogle oplysninger skal vi dog gemme, fx fakturaer efter bogføringsloven.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

Ændringer

Vi opdaterer politikken, når vi ændrer måden, vi behandler oplysninger på. Datoen øverst viser, hvornår den sidst er ændret.

Se åbningstider
Mandag-Fredag 12-16
Kontakt os på 30 70 60 20
Mandag-Fredag 12-16
mail@proverm.dk
Send os en e-mail

Følg os

Copyright © 2026 Proverm ApS
cross